For de "syge"

På Siersbæklund er vi elever, medarbejdere og ansatte. Elever er oftest kendt som brugere, borgere, klienter eller beboere, men vi foretrækker elever, da det siger noget om at være under uddannelse. Her uddanner vi os i at blive bedre til at leve livet.

 

Medarbejdere er alle som udfylder en mere ansvarsfuld og veldefineret plads ind i fællesskabet. Medarbejdere, er alle ansatte, som er de der får løn for at være her, og de elever, som kan løfte lidt større og mere forpligtende opgaver. På Siersbæklund tror vi på, at vi alle er optaget af de samme problemer i livet; blandt andre angsten for ikke at være god nok, angsten for ikke at være elsket og modstand mod forandring. Her er der ingen forskel på ansatte og elever.

 

Vi udvikler alle forskellige måder at håndtere livet på. Nogle måder fungerer bedre end andre, som bringer os mere i konflikt med omgivelserne og de mange krav livet stiller til os. Som for eksempel psykiske sygdomme som anoreksi, skizofreni, depression og andre kendte diagnoser og tilstande. De har alle det til fælles, at "bærerne" af diagnosen, oplever tilværelsen som vanskelig at håndtere og overskue, og måske også, at omgivelserne har svært ved at fatte, hvad der foregår.

 

Vi tror på, at hver og én af os, har gjort tingene så godt, som han eller hun har kunnet forestille sig det. At være "tosset"/psykisk syg, er også en måde at overleve på. Derfor har man også ret til at være tosset på Siersbæklund.

På Siersbæklund tror vi på, at vi alle er optaget af de samme problemer i livet; blandt andre angsten for ikke at være god nok, angsten for ikke at være elsket og modstand mod forandring. Her er der ingen forskel på ansatte og elever.


Vi tror på, at alle med en psykisk lidelse har muligheden for at blive helbredt og rask. Det er ikke let, men der er en vej gennem sygdommen og ud på den anden side. Rigtig meget af vejen handler om at opdage, at man har handlemuligheder, og ressourcer, som kan komme én selv og andre til nytte. Når man først ser det, kan man begynde at tage ansvaret for eget liv. Og begynde at blive "rask". Og opleve, at det faktisk ikke er så "tosset".

Det tager tid. Masser af tid. Men tid har vi heldigvis masser af, og tålmodighed, og rummelighed.