Dyrene

Vi har mange dyr på Siersbæklund. Sådan cirka 20 heste, 9 hunde, 5 katte, 50 fugle, een frø og henved 20 akvariefisk. Dertil kommer alt hvad der ellers hører til dyreriget af fritflyvende fugle, rådyr, Mikkel Ræv og ganske sikkert; en hel del mus.

 

De første er alle sammen tamme og får lov til at fylde meget i vores dagligliv. Vi har givet plads til, at det er muligt at holde et dyr på Siersbæklund. Ikke alle gør det, dels fordi de ikke har lyst, men også fordi det kræver en hel del at tage ansvaret for et levende væsen.

 

Dyrene giver tryghed og selskab, når man føler sig lidt alene, og det er nødvendigt både at være nærværende og parat til at tage et ansvar, når man har anskaffet sig et dyr og når man skal pleje omgang med det.

Pige_hund.jpg

 

Vi har fået den erfaring, at dyrehold kan være med til at udvikle nogle af de ressourcer, som man har brug for, når man er psykisk syg. En hund skal luftes, en kat skal lukkes ud, en hest skal fodres; - også selv om "man har det dårligt" eller hører stemmer.

 

Vi har på Siersbæklund den holdning, at dyrehold og i det hele taget relationer til dyr, kan bruges i en terapeutisk proces. Efter at have set dette flere gange, har vi valgt at bruge dyrene mere bevidst i vores arbejde.

 

Derfor er der mange dyr på Siersbæklund, - men også fordi vi kan lide dem!

kat.jpg